Om navnet Flade Klit er et udslag af en særlig form for nordjysk underdrivelseshumor, sådan som en forbipasserende vandrer for nyligt muntert foreslog, skal være usagt, men det er da et muligt bud. – Man skal jo ikke bruge for store ord.
En mand, der til gengæld ikke var bange for at bruge store ord, var forfatteren Achton Friis, der i 1920’erne cyklede rundt i Danmark og i ord og billeder beskrev, hvad han så og oplevede. Disse indtryk blev senere til værket: “De jyders land” (1932-33).
Om mødet med Flade Klit og Salgjerhøj en smuk septemberdag skrev han følgende om det stærke indtryk, det gjorde på ham:
“Omegnen er set herfra aldeles vidunderlig, ligefrem blændende med sin ejendommelige og voldsomme natur. Men der er det sarteste farvespil over disse kraftigt formede bakker og dale, runde kupler og bratte fald, som i en lys og blød pastel – septemberdagens ædle farver. Bakkernes blødt rundede toppe står med museskindsbløde toner mod den disede himmel. De sortbrogede køer i forgrunden ligefrem skærer i øjnene ved deres håndgribelighed. – Ballebjerg på Samsø, som er det eneste sted, jeg kan sammenligne med dette, er svagt og ringe imod det, man ser her. Dette er større, højere, mere vildt. Det er som om guderne selv har åndet på dette land, har løftet deres vældige hænder over dets bakker og dale og ladet dem i et glimt skue deres sjæl.”
Da jeg læste disse ord første gang blev jeg ganske opløftet og helt glad over, at der her var et menneske, der så klart og smukt kunne sætte ord på, hvor stærkt naturen her på Flade Klit kan opleves.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen.
